Gerardus 't Hooft | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 5. juli 1946 (78 år) Den Helder, Holland |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Utrecht Universitet |
Medlem af | Koninklijke Vlaamse Academie van België voor Wetenschappen en Kunsten, Académie des sciences (fra 1995), Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi (fra 1982), National Academy of Sciences (fra 1984), Académie royale des sciences, des lettres et des beaux-arts de Belgique med flere |
Beskæftigelse | Professor, pædagog, fagbogsforfatter, universitetsunderviser, fysiker, teoretisk fysiker |
Fagområde | Teoretisk fysik, fysik |
Arbejdsgiver | Universiteit Leiden (1997-2011), Utrecht Universitet, CERN |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Officer af Æreslegionen, Spinozaprisen (1995), Dannie Heineman-prisen for matematisk fysik (1979), doctorat honoris causa de l'université d'Aix-Marseille-II (2000), Lomonosov-guldmedaljen (2010) med flere |
Eksterne henvisninger | |
Gerardus 't Hoofts hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Gerardus (Gerard) 't Hooft (født 5. juli 1946) er en hollandsk teoretisk fysiker og professor ved Universiteit Utrecht i Holland. Han modtog nobelprisen i fysik i 1999 sammen med sin specialevejleder Martinus J.G. Veltman "for at belyse kvantumstrukturer i elektrosvage vekselvirkninger".[1]
Hans arbejder fokuserer på gaugeteori, sorte huller, kvantegravitation og fundamentale aspekter i kvantemekanik. Hans bidrag til fysik inkluderer et bevis for, at gaugeteorier er renormaliserbare, dimensionel regularisering og det holografiske princip.